← Tilbage til forsiden

Landskabet

Stampmøllebækken

Når man følger stampmøllebækken op i dalen, så undre man sig! hvordan har denne lille ydmyge bæk skåret sig så dybt ned i landskabet. Opleves turen når vinteren gå på hæld, så forstår man bedre de kræfter der gemmer sig.

Stampmøllebækken ved Odder Stampmølle

Stampmøllebækken ved Odder Stampmølle

Den fredede Stampmølledal er skabt af vandet fra kilden i Torrild Mose. Herfra har bækken gennem årtusinder banet sig frem gennem dalen på sin vej mod Odder Å, videre ud i Norsminde Fjord og til sidst i Kattegat. Vandløbet snor sig som en bjergbæk gennem løvskoven, hvor bøgetræerne står tæt langs brinkerne og kaster et skyggefuldt lys over det rindende vand.

Bækken er ikke blot et smukt syn, men også et yndet levested. Her har havørreden sine gydepladser, det strømmende vand gør vandløbet til et vigtigt sted for fisken, der år efter år vender tilbage for at lægge sine æg.

Selv når vandføringen er beskeden, har bækkens strøm, siden gamle dage drevet en vandmølle. Vandet har altid været sat i arbejde, præcis som det passede kong Waldemar Atterdag,  med ordene: „Intet vand må løbe ud i havet uden at have gjort nytte.“