Odder Stampmølles historie kan følges tilbage til starten af 1600-tallet, og svenskernes hærgen omkring Odder. I 1657 høre vi hvordan mølleren med familie var drevet væk fra møllen og levede i skoven, alt var ødelagt. I rets dokument fortælles her at der har været en dam og en kværn! En Kornmølle.
De første indikationer om stampning af skind og vadmel på Stampmøllen i Odder, kommer allerede i starten af 1700 tallet. Der er beskrivelser om ulovlig stampning af skind på Stampemøllen, behandling af skind er en købstadsrettighed. I 1753 lovliggør Godsejeren på Rodsteeneje, stampning af skind og vadmel. Der følger nu en lang periode på mere end 100 år med stampning af skind og vadmel.
I starten af 1800-tallet udbygges stampemøllen, møllen blev udstyret med et overfaldsvandhjul, og der etableres en større mølledam. Midt i 1800-tallet stiger behovet for tekstiler og der bygges nu flere store tekstilfabrikker. Det bliver slutningen for så de små Stampemøller. I 1876 ophørte vadmelstampningen, og en lang epoke som Stampemølle var dermed forbi.
Stampmøllen ombygges, der indsættes kværne til grutning af foder og en skallesten til afskalning af byg, en stampe til knusning af ben forbliver. Det er Stampmøllens grundlag indtil efter 2.verdenskrig. I isvinteren 1947 bryder stemmeværket sammen, og mølledammen tømmes, dette sammen med svigtende salg, bliver i 1955 den aktive forretnings endeligt. Hermed sluttede mere end tre århundreders mølledrift ved Odder Stampmølle.
Historien i dybden
For dem, der har særlig interesse, udbygges Stampmøllens historie her, fra den første omtale af Skov-møllen til det nuværende genopbygningsprojekt.
Åbn den udbyggede historie
- 1650: Stampmøllen omtales første gang i en opgørelse over vandmøller i Århus Len. som Skov-mølle, vandmøllerne ved Odder å er allerede kendte i 1650, og der er aldrig fundet spor af andre ved Stampmøllebækken.
- 1657: Under svenske krigen opholder der sig svenske tropper i Skanderborg, de gør flere udfald ind i Hads Herred og plyndre af flere omgange hvor de kommer frem. Mølleren Peder Jensen med sin familie kan ikke opholde sig på møllen, men må leve skjult i skoven. Efter krigen beskyldes Peder Jensen for at være skyldig i misligholdelse af møllen, han frikendes, alle kan se at det er krigen der har ødelagt møllen. De svenske tropper forlader Jylland igen i 1658 men det slutter ikke her, ødelæggelsen af møllen kunne godt være de polske hjælpetropper i stedet, de ødelagde Tues mølle ved Odder å. Generelt stjal polakkerne jern og det var der altid noget af i møllerne.
- 1658: Afslutningen af krigen med svenskerne i 1658 betød at Danmark måtte afgive Skåne, Halland, Blekinge, Ven og Bornholm. I 1660 kommer Bornholm tilbage igen, da Rigshofmester Joachim Gersdorff afgiver alt sit gods i Sverige i en byttehandel for Bornholm. Joachim Gersdorff får som erstatning Kongens krongods i Hads Herred, først i 1674 er det sidste jord samlet. Men allerede i 1660 døde Gersdorff og en datter bliver gift med Admiral Jens Rodsteen, det er ham der samler det sidste gods som udgør nu Rodsteenseje. Ved denne samling kommer der også et "øde møllested" ind under godset, hermed er Odder Stampmølle nu en del af Rodsteenseje.
- Starten af 1700-tallet: Præcis hvornår vandmøllen bliver genopbygget og af hvem er ikke beskrevet, men Jens Rodsteen kan have interesse for at genopbygge den, ikke som kornmølle men som Stampemølle. Det gamle møllested er tidligere i retssagen mod mølleren beskrevet med et kværnværk og dam, det betyder at der kan opstemmes vand, det vil give kraft til et større vandhjul. Der skal flere kræfter til at drive et stampeværk end en melkværn. Hvad skal Rodensteen bruge en stampemølle til! til stampning af skind og vadmel. Der skydes meget vildt til godsets køkken, alt skind fra større dyr skal anvendes, det skal renses, garves og stampes for at blive brugbart, Godset har i starten af 1700-tallet flere ansatte til den opgave. Det samme er tilfældet med stof til klæder, klædedragten består normalt af skindbukser og overtøj af stampe uld, Vadmel. I 1719 viser Retsprotokoller at der foregår ulovlig behandling af skind, feldberedning. Feldberedning er en købstadsrettighed, derfor ulovligt på landet, tilsyneladende fortsætter den ulovlige behandling af skind helt frem til 1753. Stampning af Vadmel er derimod lovligt og foretages på stampemøllen måske helt tilbage fra starten af 1700-tallet. Det beskrives i et brev fra Herredsfogeden til Amtmanden i 1737 at der stampes Vadmel. Rodsteensejes nye ejer efter Jens Rodensteen død i 1706, Baron Malthe Sehested beslutter sig at lovliggør stampningen hvilket han kan som godsejer.
- 1753: Baron Schested udsteder i 1753 et fæste brev til Nicolai og Laus Johansen. De får fæsteretten til møllen og tilladelse til at forarbejde alt det skind og vadmel som de kan lave. Hermed skabes der også mulighed for at gøre forretning, med en større kundekreds Stampemøller er ikke underlagt de samme restriktioner som kornmøllerne, de kan handle frit med alle. Der er en begrænset antal stampemøller tæt på Odder som stampede Vadmel i 1700-tallet. Silistria ved Aarhus stampede vadmel og Glibing Stampemølle, og Blirup Stampemølle, stampede Vadmel. Der var andre men længere væk i Horsens og Skanderborg.
- 1783: Det er ikke tydeligt hvor stor indtjening har været men det har været en god forretning. Stampning af Vadmel på stampemøller gav en stor tidsbesparelse for landbefolkningen derfor har alle bondegårde som vævede, fået deres uld stampet på Stampmøllen. Der sker en løbende udbygning af Stampmøllegården, i slutning af 1700-tallet består gården af stuehus med to stuer, stampeværket er i forlængelse af stuehuset, værket har to stampestave, der er bryggerhus og lade. I starten af 1800-tallet bygges nyt stampehus, der opsættes en malekarm hvilket betyder at der skiftes til et overfaldshjul, med større effekt, denne udbygning bliver stående til sidste ombygningen i 1876 som bliver den endelige bygning.
- 1800-1876: Den gode forretning forsætter frem til midten af 1800-tallet. Der er stor søgning og resultatet af den kongelig forordning fra 1783 påvirker stadig lokalbefolkningen. I 1783 blev der udsendt en forordning som påbød landbefolkningen at de skulle gå i deres eget hjemmegjorte tøj, fortrinsvis af Vadmel. Målet med forordningen var at standse køb af tøj fra omrejsende tyske og hollandske kræmmere. Det gav selvfølgelig mere arbejde på Stampmøllen i starten, men allerede i 1860 startede Crome & Goldschmidt deres store tekstilfabrik i Horsens, og dem var det umuligt at konkurrerer med, de udbygger fabrikken igen i 1865. Det bliver dødstødet for stampning af vadmel i Odder.
- 1876: Møllen ombygges med to gruttekværne, en skallesten og en stampe til knusning af ben til foder. Det gamle mølleværk med kamhjul af træ udskiftes til stålstøbegods med trækamme og flere rene ståltandhjul. Det har været en stor investering fremstillingen og brug af stålstøbegods i vandmøller eller vindmøller er ret nyt 1876.Ombygningen ændre fuldstændigt bygningen og mølleværket, stampeværket fjernes og der placeres en skallesten hvor det stod, der opsættes to stenkværne på loftet, det betyder at stjernehjulet nu er forbundet til 3 ståltandhjul, 2 til kværndrev og 1 til op gearingen af skallestenen. Selve bygningen ændres, der indsættes trempel som hæver taget for at få plads til de 2 gruttekværne og et sækkehejs.
- 1876 - 1893: Ombygningen af Stampmøllen til kornmølle giver en god forretning, der er stor søgning til Stampmøllen, nu er det foder til dyr som driver forretningen, og knusning af ben som bruges som kalk tilskud til dyr og marker. Der skal mere til og i starten af 1900-tallet installeres der savværk på møllen, det kræve så at der i 1910 bliver installeres en Glødehovedmotor som hjælpekraft i de tørre perioder.
- 1947: Ved tøbruddet efter en af de koldeste vintre efter krigen, sprænger isflager stemværket for enden af mølledammen som tømmes og drift med vandhjul er ikke længere muligt. Der foretages en reparation men allerede et par år senere sker et nyt brud, hermed opgives drift med vandkraft efter mere end 200 aktive år. Der er forsat mulighed for brug af motor og elkraft men tiden er slut for de små møller. I 1955 ophøre den aktive mølledrift.
- Efter 1955: Stampmøllens ejer Thorvald Jensen forsøger med Nationalmuseets mølleudvalg ved professor P.V. Glob at få en restaurering i gang. Der er også interesse for Stampmøllen da den med sit indvendige vandhjul er ret enestående, og værd at bevare. Desværre så er der ikke midler til rådighed, der er andre mølle projekter som har fortrin, og alle forsøg opgives.
- 1980: Odder Kommune beslutter at købe Stampmøllen med omkringliggende arealer, for at sikre det attraktive område for borgerne i Odder. Årene uden aktivitet havde efterhånden efterladt Stampmøllen som en delvis ruin. Den store port-bygning af kampesten stod ikke til at redde, og hele området var tilgroet, Stampmølle bygningen var dog forsat intakt, men i dårlig stand. og det indvendige vandhjul erkendes som en sjældenhed, selv om det var ubrugeligt. Med købet fulgte der mange overvejelse, over hvordan området skal fremstå i fremtiden. Der fokuseres på Stampmølle bygningen, hvor specielt det indvendige vandhjul udgør en sjældenhed der er værd at bevarer. Bygningen har siden starten af 1800-tallet gennemgået flere ændringer, hvor taget med trempelkonstruktion, var det mest markante. Efter flere konsultationer fra Nationalmuseets mølleeksperter besluttes det at tilbageføre taget til sin oprindelige konstruktion. Projekt bliver igangsat som en beskæftigelsesprojekt, for unge arbejdsløse, og forløber sådan indtil projektet standser i 1988 pga. økonomi. Fra starten af projektet var daværende museumsinspektør Jan Hjarnø og formanden for byplanudvalget Hans Jegindø, de bærende kræfter for at få projektet gennemført.
- 1988: Projektet standser pga. økonomi, den sidste væsentlige del af projektet var etablering af mølledammen, men omkostningerne dette arbejde var så store at det blev opgivet, hermed faldt også interessen for at få Stampmøllen i drift igen. Kommunen beslutter at tilbyde Odders forskellige foreningen at de kan benytte Stampmøllegården i Deres forenings arbejde. I 2025 er der forsat forskellige foreninger som benytter området, Den lokale lystfiskerforening har indrettet en af bygningerne som klublokale, og Naturfredningsforeningen opbevarer forskellige rekvisitter i møllebygningen. Kommunen benytter området til fristed for Demensgrupper nogle gange om ugen.
- 2025: Odder Stampmøller Laug får adgang til Stampmøllebygningen og påbegynder i 2025 at genopbygger møllen som den Stampemølle, der fungerede i 1700 og 1800 tallet. Odder Stampmølle Lauge vil formidling historien om vadmel i et aktivt lærings miljø, og giver uld interesserede mulighed for at afprøve stampning af Vadmel.