Når vævet uld bliver stampet, forvandles stoffet fra et almindeligt vævet klæde til et stærkt, tæt tekstil. Stampningen gør det både vand- og vindtæt, og samtidig bliver det temperaturregulerende, så det holder på varmen i kulden og ånder i varmen.
Stampning af vævet uld, har en flere tusinde år lang historie bag sig, ikke med stampemøller men som fodstampning. Stampning med fødder er blandt andet vist i vægmalerier fra blandt andet Pompeji, de første indikationer om stampeværker starter i 900 tallet i Italien og Frankrig. Det var cisterciensermunkene, der bragte den første stampemølle med til Skandinavien i 1100 tallet.
Vejen fra rå uld til færdigt vadmel går ad flere trin. Ulden skal vaskes og frigøres for lanolin, derpå kardes, spindes og væves og stampes Det stampede vadmel bliver ofte videre forarbejdet alt efter den endelige anvendelse af klædet.
Historien uddybet
For de interesserede kan fremstillingen af vadmel- og stampningens lange historie uddybes her, fra fodstampning i oldtiden til det kommende stampeværk ved Odder Stampmølle.
Åbn den uddybede historie
- Vadmel ! Navnet er Skandinavisk og har haft sin helt specielle værdi betydning, Vad=tøj & mal= mængde, på linje med andre værdi mål. Stampning eller anden form for bearbejdning af vævet uld, er kendt langt tilbage i tiden måske mere end 3000 år. Stampning som på engelsk hedder "Fulling" er nævnt i Det gamle testamente. I Skandinavien er det stampede uld kendt tilbage fra vikingetiden, muligvis er vikingernes sejl stampet for at forhindre de optog vand. Der er beskrivelser fra Egypten og Grækenland om Fulling processen. Romerne brugte Fulling, i Pompeji er der vægmalerier som viser at der stampes.
- Det grove vævede stof.
Hvad er årsagen til at vævet og stampet uld har haft så stor betydning for mennesker i flere tusinde år. Specielt på den nordlige halvkugle hvor vejret ofte har været koldt, vådt og blæsende, har den rigtige klædedragt været afgørende for at kunne eksistere. Det vævede og stampede uld har præcis de egenskaber som gør at man kan færdes under alle vejrforhold til lands og til søs. Fårenes uld har været redningen, det kan klippes af og det vokser ud igen, ikke som andre dyr hvor de skal slagtes for at udnytte deres skind.
Uld kan filtre.
Uld har samtidig den helt unikke egenskab at det kan filtre sig om sig selv, det skyldte det enkelte uldfibres opbygning. Det kan sammenlignes med en grankogle der i starten er lukket og senere er åbnet. Nå uldfibrene udsættes for fugt åbner de sig som grankogler, og griber fast i hinanden, det er denne egenskab der udnyttes når det vævede uld bliver stampet i lunkent vand. Vævningen skaber form og strukturvandet åbner fibrene og stampningen presser de åbne uldfibre tæt sammen, til et slidstærkt, vind og vandtæt stof.
Vadmel er ikke filtet uld.
Vadmel er vævet uld klæde som stampes, Filtet uld er løst uld som stampes, det har ikke den samme styrke og sammenhæng som det vævede og stampede uld.Vadmel er det skandinaviske navn.Der er andre kendte navne for det samme stof, i Tyskland og Østrig hedder det Loden og i England hedder det Tweed, processen som i Skandinavien kaldes stampning, benævnes i Tyskland og Østrig ”Valken” og i England ”Fulling”.Vadmels specielle egenskaber.Uld er vandafvisende og samtidig fugtoptagende det er jo modsatrettede egenskaber, det betyder at vanddråber preller af, men fugt kan trænge ind i fibrene, som kan optage mere en 30% af sin egen vægt. Det specielle er at uld ikke føles fugtigt selv med en høj intern fugtighed. Denne egenskab betyder at uld ikke behøver at vaskes så ofte, men holder sig selv rent, ved at den optagne fugtighed forsvinder igen.Uld er brandhæmmende.Uld har også sammenlignet med andre stoffer en høj antændelses temperatur, derfor bliver Vadmel brugt hvor der brug for beskyttelse imod ild og stærk varme. Derfor brugte man indtil for nylig Vadmel indenfor brandvæsen og lignede arbejdsfelter. - Stampning af Vadmel.
Stampning af Vadmel i Skandinavien er foregået i et vanddrevet Stampeværk, hvor stampestave stamper lodret ned i en udhulet træstamme som vist på foto. Stampeakslen er forbundet til vandhjulet for 200 år siden var det altid vandkraft, i dag er nogle drevet af El.
Stampeværket i Odder med 4 stampestave, de vejer ca. 75kg. 
Stampekarret er 80cm langt, 40 cm bredt og 35 cm dybt. 
Stampeakslen løfter stampestavene, der er 2 tappe så stavene løftes 2gange pr. omdr. - Stampningen.
Fremstilling af stampet vadmel begynder allerede når ulden kartes og spinnes, allerede her skal man vide hvad det stampede vadmel skal bruges til. Kvaliteten af uld er meget forskellig, bestemt af arten af fåret, og hvor har ulden siddet på fåret, på bugen eller på ryggen, har betydning for uldens evne til at krympe under stampningen. Spinnemåden har betydning, antal af tråde i garnet, måden væven er opsat på.
Fyldning af stampetruget.
Der lægges ca. 10-20 meter vævet stof i truget, foldet som en harmonika bælg, det vædes med 40 gader varmt vand. Stampningen standes hver ½time for at rette stoffet ind så der ikke kommer læg, og krympningen kontrolleres. Stampningen kan varer fra 2-3 timer til 12 timer alt efter hvor meget det vævede uld skal krympe, en fuld krympning er 50% så kan vægten blive 900g/m2, det er typisk et klæde til overfrakker eller militær uniformer.
Stampning af vadmel kræver en dyb forståelse for materialernes forskellighed og betydning af kvaliteter. Det kræver erfaring at når frem til lige den kvalitet man havde tænkt sig at fremstille.
Efterbehandlingen af det stampede vadmel.
Når stampningen er afsluttet skal vandet presse ud, ingen kraftig vridning. Derefter skal klædet strækkes så alle læg og folder fjernes. De kan strækkes på valser eller i en strække bum hvor klædet hænges op i små kroge. Hvis man ønsker at lave et klæde som er luftig og varmt skal det opkradses med karteboller, den opkradsede luv skal klippes så det bliver jævnt, processen kan gentages flere gange. Til slut skal klæde presses før endelig klipning til det endelige formål.