De tidligste erfaringer med at udnytte vandkraften i Danmark var simple skvathjul nedsat i det strømmende vandet. Hjulet drejede rundt ved hjælp af strømmen, og derfor krævede anlægget en bæk eller å med tilstrækkelig vandføring for at fungere. Det var en ukompliceret teknik, men helt afhængig af naturens egne kræfter, og voldsomme vandstrømmer har vi ikke mange af i Danmark. Med Cistercienser munkenes kom det vertikale vandhjul til Skandinavien. Det vertikale vandhjul ændrede fuldstændig opbygningen af vandmøllerne, men også den kraft der kunne overføres.
Stampemøllen kunne ikke fungere uden den kraft som det vertikale vandhjul havde. De første vandmøller var forsynede med strømningshjul eller måske brystfaldshjul, der gå et par hundrede år før overfaldshjulet bliver taget i brug i Danmark. Overfaldshjulet kræver jo en opstemning af vandet for at opnå tilstrækkelig faldhøjde.
Stampemøllernes Historie i Norden
For dem, der vil dybere ned i teknikken, uddybes udviklingen af vandkraften her, fra skvathjulet nedsat i strømmen til det overfaldshjul, der driver et fuldt stampeværk.
Åbn den uddybede teknik-historie
- 1100-tallet: De franske Cistercienser munke var blandt de første som udnytte vandkraften til at stampe det vævede uld i et stampeværk. Der er dog indikationer på at Benedikter munke i Italien allerede i 962 brugte et stampeværk, men Cistercienserne var dem som udviklede det vertikale vandhjul, som havde kræfter til at udføre stampe arbejde effektivt. Cistercienserne var generelt dygtige til at udnytte vandkraften, de byggede hele "fabriksområder" hvor vandkraften blev brugt i smedeværksteder og kornmøller. Den viden bragte de med til Skandinavien hvor de slår sig ned i Ödeshög ved Vättern i 1143 og byggede Alvastra klostret, her udnyttede de vandkraften til blandt andet vadmelstamper, hammerværker og melkværne. Der omtales også et kloster i Tommerup i skåne hørende til præmonstratenserklostret fra 1161, som valkede.
- 1300-1400-tallet Udnyttelsen af den viden som de franske munke bragte til Skandinavien stod tilsyneladende stille i flere 100 år. Det er først da udviklingen af sortkrudt for alvor begynder at stampemøllerne blomstre op igen. Sortkrudt bliver i starten stampet ved håndkraft, men behovet er stort så hurtigt udnyttes vandkraften i stampeværker specielt til stampning af sortkrudt.
- 1500-1600 tallet: Udnyttelsen af vandkraft i Stampemøller breder sig til alt som skal knuses, stampes, hamres, i 1500 og 1600 årene. Det er i den periode at stampning af vadmel for alvor begynder i Danmark. De første Stampemøller begynder at dukke op normalt i forbindelse med en traditionel vandmølle som også maler korn. Det er givetvis driftige møllere som ser nye forretnings muligheder. De er jo låst af mølle privilegier, men stampning af vadmel er der ingen restriktioner på, kun på stampning af skind.
- Stampeværkerne: Præcist hvordan de første stampeværker der blev brugt i Scandinavian så ud vides ikke. Vi ved at den konstruktion Cisterciensere brugte i Frankrig var anderledes end de lodrette stampeværker vi kender fra krudtmøllerne og de efterfølgende Valkemøller se nedenstående illustration 1100 tallet.
Billede 1100-tallet som illustrer de første stampeværker far Cisternerne i Frankrig. 
Tegning af stampeværk for stampning af vadmel som er brugt optil 1900-tallet
Tegning af svensk stampeværk for stampning af vadmel som er brugt optil 1900-tallet
Bagside af stampeværket med stampeaksel som løfter stamerne.
Tegning af krudtstampeværk brugt i 1500-1600 tallet - 1900-tallet : De vandrevne stampemøller forsvinder næsten alle fra slutningen af 1800-tallet. Stampeprincipper bruges forsat til mange af de samme funktioner nu blot drevet af motorkraft olie/el. Stampning af Vadmel ændrede i slutning af 1800-tallet helt metode, væk fra stampning, i stedet for stampning indførte men valseteknik drevet af motorkraft olie/el.2026: I dag stampes der enkelte steder i Sverige, Norge og nogle sydøst europæiske lande forsat vadmel men kun i isolerede gruppe og ikke kommercielt.
- 2026: I dag stampes der enkelte steder i Sverige, Norge og Rumænien med vandrevne stampeværker som det er gjort i flere hundrede år. Det er dog mest i lukkede grupper/kurser ol. i Sverige er forholdene omkring vandløb blevet mere restriktive, derfor er flere stampeværker nu drevet af elkraft.
- Der fremstille forsat vadmel kommercielt i Europa, det er de gamle Loden fabrikanter i Sydtyskland og i Østrig som stadigvæk fremstiller loden. Det er på moderne valseanlæg som har erstattet de vanddrevne stampeværker.